Hvid Chokolade kage

2014-09-10 12:50

HVID CHOKOLADEKAGE

Portioner ~ 12-14
Tid  ~ 1 time 45 minutter

 

Det skal du bruge:

  • 340 g hvid chokolade + 100 g hvid chokolade til glasur
  • 300 g frosne hindbær
  • 5 æg
  • 350 g sukker
  • 300 g mel
  • 200 g smør
  • kniv spids salt
  • Evt. tørrede hindbærflager til at pynte af med

 

Sådan gør du:

Start med at smelte smørret i en gryde og smelt 340 g hvid chokolade over vandbad. 

Pisk æg, sukker, mel og salt sammen i en skål til en let og luftig konsistens. Det er vigtigt. at du pisker det godt.

Vend smør, salt og chokolade i dejen (evt. et lille drys lakridspulver)

 

Hæld dejen i en  form (ca. 30 cm x 25 cm) beklæd det med bagepapir og tryk forsigtigt hindbærrene ned i dejen.
Bag kagen ved 180 grader (varmluft i ca 1 time og 20 minutter). 

Hvis kagen bliver for mørk på toppen inden den er færdig, kan du dække afmed et stykke staniol. 

Når kagen er færdig  kommer man 100 g hvid chokolade oven på den varme kage – og pynter af med tørrede hindbær, guldstøv eller noget andet - eller ingenting - du bestemmer :-)