Indbagt hapser
2016-02-23 12:53
Indbagt hapser
2013-09-01 17:42
Ingredienser (pizzabund): - eller køb en færdiglavet, hvis du har travlt
- 1 1/2 dl vand
- 25 g. gær
- 1 1/2 dl. hvedemel, tipo 00
- 2 1/2 dl. fuldkornsmel
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
Ingredienser (fyld): F.eks:
- Revet ost
- Seranoskine
- Krydret spegepølse
- Spinat (Vend i olie på panden til det "falder sammen")
- Tomater
- ...... noget helt andet du har lyst til
Sådan gør du: - gå direkte til punkt 2, hvis du har købt dejen :-)
1.
- Opløs gæren i vand. Tilsæt resten af ingredienserne.
- Ælt til dejen er glat og elastisk, ca 15 min.
- Form dejen til en kugle. vend den i olie.
- Hæver ca. 1 time
- Rul ud på bagepapir - mængden passer til en bradepande.
2.
- Tænd oven på 220 grader
- Læg fyldet på den ene halvdel af dejen. Jeg plejer visuelt at inddele dejen i 8 småfirkanter og lægger så fyldet på inden for hver firkant
- Fold den anden halvdel henover
- Tryk kanterne sammen - og hvis du har gjort som jeg plejer.. tryk kanterne, mellem fyldet, flade med f.eks. den runde ende af en gaffel
Træk bagepapiret over på en rygende varm bageplade - bag ved 220 grader til pizzaen er sprød og gylden. Ca. 15 min.
Køl af.
Skær ud i passende firkanter. Server med det samme - de er superlækre mens de lune, men er også ret gode dagen efter på madpakke, eller til et hurtigt mellem måltid