Krydret rabarberkompot
2017-06-18 13:19
Kompotten er velegnet til alle kødretter - og lækker som tilbehør på madpakken.
Det skal du bruge:
- 200 g rabarber i korte stykker
- 75 g finthakket løg
- 1/2 spsk. finthakket chili
- et lille stykke finthakket ingefær
- 85 g sukker
- 2 spsk vand
- 5 forårsløg - skået i tynde ringe
Sådan gør du:
Alle ingredienser (minus forårsløg) kommes i en gryde og bringes i kog. Kompotten koges 5-10 minutter, tages af varmen, og forårsløgene røres i.
Server lun eller kold.