Lækre koldhævede morgenboller

2013-08-02 18:45

Ingredienser:

  • 15 g. gær
  • 5 dl koldt vand
  • 1 spsk. salt
  • 4 spsk. Olivenolie
  • 300 g. durummel
  • 300 g. hvedemel

Tip: opskriften fungerer lige så fint med andre (grovere) meltyper, bland de 600 g. mel som du har lyst. 

Sådan gør du:

  • Rør gæren ud i 1 glas iskoldt vand – tilsæt herefter resten af vandet.
  • Tilsæt olie, salt, durummel og hvedemelet. Rør dejen glat, den skal være ret fugtig, da melet suger væske men dejen hæver i køleskabet
  • Dejen lægges i skål – pensles med olie og skålen lukkes med folie.
  • Hæver i køleskab ca. 12 timer.
  • Tænd ovnen – 230 grader. Ikke varmluft.
  • Hæld varmt vand i en bradepande, og sæt den nederst i ovnen.
  • Når ovnen er (næsten) varm sættes dejen på bageplade med 2 skeer (den er sådan lidt “sej” og “lang” i det). Dejen falder hurtigt sammen og skal derfor i ovnen med det samme. Drys bollerne med lidt mel i en si.
  • Sæt pladen med bollerne i midten af ovnen – og bag i dem i ca. 20 min, eller til de er gyldne og gennembagte.