Køleskabet er et fantastisk eksempel på, at det er det indeni der tæller..
Energi og kærlighed er kastet på et nyt projekt.: PØLSER
Jeg har her til morgen saltet og krydret et slag til rullepølse. Det ligger nu i køleskabet og skal hygge sig til på søndag, hvor jeg vil rense slaget for salt og krydderier - og tilføre en ny krydderblanding + koge rullepølsen og lægge den i pres.
På tirsdag skulle den så være færdig, og klar til prøvesmagning.
Det tager pænt lang til at lave en rullepølse – men der er ikke meget arbejde i det. Opskriften får I, når der er prøvesmagt og godkendt.
Jeg har også planer om i weekenden at komme i gang med at lave medisterpølse. Lørdagen står i familiens tegn, så jeg regner med at pølsehornet skal indvies på søndag.
Jeg skal også blive klogere på, om det er muligt, uden alt for meget besvær, at lave sine egne spegepølser.
Jeg har skrevet mig op til bogen ”Spegepølser” af Lene Fruelund https://lyng-frue.dk/boeger/bog_om_spegepoelser/ - det skulle vist være biblen i denne sammenhæng … største udfordring bliver nok koldrygningen … vi må se - jeg vender tilbage når jeg har læst op på emnet :-)
Rigtig god weekend! :-)