På lavt blus

2014-02-20 07:29

I princippet er vi stadig under ombygning, og mit køkken er lukket ned. Men - jeg har fået et hjørne i bryggerset - og kan ikke holde mig helt i ro.

Planlægning er nødvendigt - det er hverken alle køkkenredskaber, eller alle krydderier der er adgang til, på den smule plads jeg har at arbejde med :-)

I dag bestemmer Skagen Fisk - vi skal have: ovnbagt skrubbefilet med ratatouille og rødvinsglace - det skal nok være lækkert.

Fedag/ lørdag kommer jeg ikke til at lave mad, men på søndag har jeg tænkt, at vi skal have svampepizza, og mandag, tror jeg, at det bliver Oksekød/millionbøf med låg af bagt rodfrugtmos.

Tirsdag bliver madpakke dag - jeg skal i skole om aftenen/ efter arbejde.
Hvis jeg kan nå det mandag, vil jeg gøre lidt ekstra ud af det, og lave madpandekager - det er bare mere lækkert og indbydende end en rugbrøds-klap-sammen  -som der jo i øvrigt, ikke er noget funktionelt i vejen med :-)

Onsdag skal vi helt sikkert have en suppe. Måske grøntsagsuppe (også kendt som ryd-op-i -grøntsagsskuffen-suppe) eller måske en thai karry suppe, som jeg er ret vild med.