Spicy deller, vegetarkost og fisk
I går fik jeg røget chilier på grillen, så jeg er klar til at lave chipotle pesto, i aften.
Til aftensmad skal vi have Spicy kalve-/okse-frikadeller med selleri-fritter og det naan-brød jeg fik tilovers i mandags. Hertil (fedtfattig, snyde-) aioli + nylavet chipotle-pesto . Uhm!
I denne uge har jeg selv stået for madplan og indkøb, da jeg havde afbestilt vegetarkassen fra Aarstiderne, men i morgen er de på igen.
Når først man har vænnet sig til Aarstidernes grøntsager, er det svært at blive tilfreds med dem der kan købes i Supermarkedet – de kan bare ikke måle sig.
Torsdag er fiskedag – jeg får også leveret en fiske-kasse fra Skagenfood – i morgen skal vi ha Mørksejfilet. De sender en opskrift med – så det er nemt: Ovnbagt mørksejfilet med chili/mangopanade.
Der er meget at glæde sig til …