Varm krydret æblesaft / Æble "gløgg"
2020-11-30 15:41
Jeg laver gløggen med løs hånd - men her er ca. målene:
- 1,5 l æblejuice
- 7 peberkorn
- 2 stjerneanis eller nogen fennikelfrø
- 4 kardemommekapsler
- 2 kanelstænger
- 3 nelliker
- 3-5 cm revet ingefær (jeg laver skiver med kartoffelskrælleren)
- Revet skal af en citron – og evt af en appelsin
- 1 tsk tørret chili (i et filter)
Kog op – sluk for varmen – lad det trække nogen timer.
Hvis det bliver rigeligt stærkt, tilsætter jeg lidt sukker og/eller lidt mere æblejuice.
Drik den varme krydrede æblesaft som den er, eller tilsæt en skvis hvid rom.